Nguurndam debbo AFRIK
Nguurndam debbo (w) Kaanankeeri (AFRIK)
Debbo (w)'', « ndee winndannde sifoto ko ngonka debbo e nder njiimaandi, so mbiyi njiimaandi ina wona leydi makko, ina wona kadi diiwaan makko, walla sahaaji wona kadi ngenndi makko''. Ngenndi ina wonaa wuro walla diiwaan walla kadi ina waawi toɗɗaade leydi; ko ɗuum waɗi firo helmere (Ngenndiyanke)'', heewɓe ndañii heen caɗeele, ɓe ɓuri dañde caɗeele noon ko helmere Ngenndiyanke nde hol potɗo wiyeede Ngenndiyanke ! Oon daraniiɗo jaŋde pinal ganndal e nder renndo oon holno o foti wiyeede ? Oon binnduɗo defte janngi ganndal holno o foti wiyeede? Teeŋti noon waɗooɓe jime jeertinde e hirjinde holno o foti wiyeede ? Helmere Ngenndiyanke ko helmere fotnde dañde innorɗo tawa wonaa tan wiyde tan Ngenndiyanke weeɓaani dañde, walla yiyde, kala daraniiɗo leñol ina haani wiyeede Ngenndiyanke hayso darnde makko ina seeri e goɗɗo o. Kono ndee winndannde wonaa toon njiɗɗen yahrude, ndee winndannde joofoto ko debbo (w) afrik e tampere mum heeriinde nde o tampi e nder ngenndi makko''. En mbaɗ jubbannde seeɗa e ndee helmere Ngenndiyanke kono maa en ngartoy e ɓeydaade yaajnaade heen so haaji ɗo Geno.
Debbo koo kaɓantooɗo baasal e nguurndam ɓesngu, e tabitinde nguurndam tonngitiiɗam njaajɗam keelɗuɗam. Ko ɗuum duñata debbo njeeygu, ndema sahaaji mbiyen e ngaynaaka, nehde jawdi ndariindi nay bey e baali sahaaji e gertooɗe eknh''. » nde tawnoo rewɓe ɓuri yiɗde ko tonngitaade e ɓoggi kiiɗe (hiiɗeende) ko ɗuum saabi ɓe ɓuri yiɗde ko gollanaade koye maɓɓe, ɓe ndañana koye maɓɓe. Nguurndam debbo e nder renndo ina ko banndi men debbo ina wiyee Jinndaa Dem ko haali heen ko heewi e deftere makko wiyateende nguurndam debbo e nder renndo. Kono wonaa ngoon felo kimmiranɗen'', enen ko nguurndam debbo afrik, so a yehii afrik bannge worgo maa yiy toon rewɓe dummbitiiɓe, taccuɓe keeri koɗorɗe mum'en, haa mbaɗti yahde keeri hakkunde leyɗeele ngam lalindoyaade hakkunde keeri leyɗeele hoɗdiiɓe maɓɓe, e kala sahaa ko fooɗonaade taƴgol ɗeen tonnge ɓe tonngaa e nder galleeji, ɓe kaɓoo riiwtugol kalifaandi tawii sahaaji ɓeen halfuɓe tawii ko kalifaandi muusndi. Ala-e-sago oon debbo filñito ngam haɓanaade ngonka mum e teeŋtinde
Jokkol »
Commentaires
Enregistrer un commentaire